Indendørs teak
VEDLIGEHOLDELSESGUIDE
Læs venligst denne vedligeholdelsesguide inden du bruger dit nye teak produkt for at sikre en beskyttet og holdbar overflade.
FØR BRUG AF PRODUKTET /
Før første gangs brug anbefaler vi, at oliere træet med Guardian Ædeltræsolie. Følg instruktionerne på flasken. Det er vigtigt at oliere alle teakoverflader og sider på produktet første gang - for at mætte træet og undgå krumning. Træet er blevet olieret under produktionen, men dette er ikke nok til at mætte overfladen.
DAGLIG VEDLIGEHOLD /
Brug en fnugfri klud og aftør straks efter spild. Til dyb rengøring anbefaler vi Guardian Trærens. Brug aldrig stærk sæbe eller rengøringsprodukter, da dette opløser og fjerner den beskyttende olie fra overfladen.
GENEREL VEDLIGEHOLD /
Vi anbefaler, at træet olieres ca. 3-4 gange om året - og én gang månedligt inden for de første seks måneder efter køb for at bevare den levende farve. Du kan teste, om dit teak har behov for oliering ved at smide et glas vand på overfladen - hvis vandet skaber perler på træet, har det ikke brug for oliering endnu.
KORREKT VEDLIGEHOLD ER VIGTIG /
Variationer i fugtighed, temperaturforskelle og tør varme fra brændeovne kan få træet til at blive mere ru og let buet. Men med den rette pleje og vedligeholdelse minimeres disse ændringer. I de varmere sommermåneder udvides træet og kan vride sig, men om vinteren vil vridningerne aftage. Der kan være ’vindridser’ (små revner mellem årerne), som er helt naturlige og harmløse.