Spring til indhold
Spisebordsstole /

Tetra

Tetra fejrer værdien af fællesskaber i en harmonisk sammenhæng mellem komfortabelt design og moderne detaljer, og kombinerer æstetik og funktionalitet i en stilfuld stol. Stolene er designet af Says Who med et organisk ryglæn, et indbydende polstret sæde og rustikke ben, forenet i en smuk kombination af naturlige materialer, der omfavner enkelthed og rene linjer.

Design: Says Who

Et enkelt og organisk design i en stilfuld kombination

Stolen er skabt med et eksklusivt og majestætisk udtryk, der fremhæver træets smukke nuancer. Spændende kontraster mellem det bløde og hårde, lyse og mørke og rustikke og elegante, karakteriserer stolen som en tidløs skønhed, der bringer personlighed og sjæl ind i indretningen.

 

Navnet er inspireret af stolens smukke designelementer, der på fornemmeste vis forener funktion og æstetik. I en velovervejet placering, inviterer stolens fire ben til at sætte sig og opleve værdien af nærvær og fællesskaber. Tetra omfavner en moderne livsstil, og inviterer til mindeværdige stunder omkring middagsbordet uden at gå på kompromis med design og komfort, og vil tilføje varme og stil i enhver indretning.