Spring til indhold

6 tips til at give entréen nyt liv og holde orden

Boston 4 - door sideboard by muubs

Det er vigtigt at tænke sig om, når man skal indrette entréen. Det er både et rum, som skal klare hverdagens kaos og på samme tid være et indbydende rum, når du byder gæsterne velkommen. Vi vil her give nogle tips til, hvordan du kan opnå netop det.

1. Indret med spejle

Spejle er altid en god måde at få et rum til at virke større og skabe mere lys i rummet. Derudover har de også en smuk dekorativ effekt, men er også praktisk, da du hurtigt kan tjekke tøjet og håret, inden du skal ud ad døren.

 

2. Bæredygtige tæppeløber

Giv entréen mere personlighed - skab en varm og indbydende følelse ved at indrette med smukke løbere.

Dette kan være med til at binde indretningen sammen, som godt kan blive en hård kontrast til indretningen.

3. En siddeplads i entréen

Indret entréen med en bænk. En bænk er både dekorativ i en entré, og kan være med til at skabe illusionen om et længere rum.

Bænken kan bruges til at sidde på, når du skal have skoene af eller på eller som station for børnene, når hele familien skal ud ad døren.

4. Skulpturel knagerække

Opbevaring af jakker behøver ikke at være så kedeligt, som det lyder. Find en knagerække eller stumtjener, som har et skulpturelt udtryk, hvilket er med til at give blikfang i rummet.

En anden mulighed er at finde nogle flotte knager, hænge dem i forskellige højder og nærmest skabe en vægdekoration med knagerne – det vil med garanti skabe et spændende spil.

5. Udnyt pladsen

Når du vælger møbler, kan du med fordel vælge entrémøbler, som har flere funktioner. Dette gælder specielt, hvis du enten har en smal eller lille entré.

Find f.eks. et spejl, hvor der er plads til opbevaring, så der er mulighed for at ligge nøglerne og tasken.

Du kan også vælge en bænk, hvor det er muligt at opbevare kasser eller kurve under, til at gemme de ting væk, som du ikke ønsker fremme.

 

6. Indsaml inspiration

Det er altid en fordel at indsamle inspiration, inden du går i gang med et nyt indretningsprojekt.

Dette er med til at give dig mange nye idéer til, hvad du ønsker at opnå i rummet samt, hvilken stil du gerne vil ramme.

Bar Cabinet Bronx And philosophy chair by Muubs